Køberkreditgaranti
Fordele
- Køberfinansiering via sælgers bankforbindelse
- Sælgers øvrige bankengagement belastes ikke af kreditten, der bevilges køber
- Sælger modtager betaling ved levering
- Ingen finansieringsrisici for eksportøren
- Kan bruges som konkurrenceparameter i forhandlinger og medvirke til øget salg.
Krav & vilkår
- Forbeholdt udenlandske kunder
- Ingen begræsninger på garantiens størrelse
- Minimum 15 % forudbetaling af ordrebeløbet
- Kreditten udformes i udgangspunktet som et serielån med lige store afdrag tillagt løbende renter
- Løbetid op til 8,5 år i højindkomstlande, jf. OECD's definition, 10 år i alle andre lande, 12 år, når der er tale om kraftværker (alle lande), og 18 år til vedvarende energi- og vandprojekter (alle lande)
- Dækker kommercielle og politiske risici
- Op til 95 % dækning af tabet. Bankens selvrisiko er derfor minimum 5 %.
Pris & omkostning
- Præmie for udstedelse af køberkreditgaranti. Beregnes ud fra den samlede risiko ved den konkrete eksportforretning
- Ved beløb på mindre end 25 mio. kr. følges en fast præmiemodel (se SMV garanti). Den spænder over 0,2 % p.a. for den billigste til 4,25 % p.a. for den dyreste
- Ved beløb på mere end 25 mio. kr. til en køber fra et OECD-land fastsættes præmien ud fra en konkret vurdering af eksportordren
- Derudover betaler kunden renter og omkostninger til banken for lånet
- Præmien til EKF kan medfinansieres som en del af lånet.
Kombination
Anvendes i kombination med en finansieringsaftale mellem virksomhedens bankforbindelse og en udenlandsk bank eller importør som låntager.
Udbyder: Eksport Kredit Fonden
Adresse: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø
Telefon: +45 35 46 26 00
Email:
ekf@ekf.dk Web:
http://www.ekf.dk/
Eksport Kredit Fonden (EKF) er Danmarks eksportkredit, og en selvstændig forvaltningsenhed, ejet og garanteret af den danske stat, men drevet som en moderne finansiel virksomhed. Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf.
Konkret bistår EKF danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark ved bl.a. at hjælpe med at tilvejebringe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
EKF assisterer såvel store som små virksomheder, og har ligeledes mulighederne for at skræddersy specifikke løsninger, der passer til den enkelte virksomheds behov. Uanset virksomhedens størrelse forudsætter involvering af EKF, at virksomheden enten er eksportør eller underleverandør til eksport.
Overordnet set assisterer EKF danske virksomheder på tre hovedområder:
- Formidling af drifts- og anlægsfinansiering af den enkelte virksomhed og dens forretninger
- Etablering af sikkerhed for betalinger
- Formidling af køberfinansiering med henblik på realisering af eksportforretninger.
Indenfor hvert af de tre områder udbyder EKF en række relevante produkter/garantier/kautioner m.m. Produkterne kan enten anvendes isoleret og/eller i kombination.
EKF involveres, inden at kontraktforhandlingerne er fuldendt, og kan indgå som et ikke uvæsentligt forhandlingselement i processen.