Genforsikring
Fordele
- Bidrager med ekstra risikokapacitet til kommercielle kreditforsikringsselskaber
- Giver lettere adgang til kreditforsikring fra private selskaber.
Krav & vilkår
- To typer: Quota Share dækning, hvor EKF dækker størsteparten af risikoen på køber, og Top Up dækning, hvor EKF kan fordoble den limit, kreditforsikringsselskabet har bevilget
- Tilmelding til ordningen om genforsikring af eksportforretninger forudsætter, at eksportøren er kunde hos et privat kreditforsikringsselskab
- Genforsikringsaftalen forudsætter, at eksportøren har modtaget et afslag eller en delvis dækning på dens ansøgning og at kunden har domicil i et af de lande, der er omfattet af aftalen (se link nedenfor)
- EU-regler forbyder genforsikring i lande inden for OECD
- Beløbsgrænsen er 50 millioner kroner. Der er ikke fastsat grænser for antal limit og en eksportørs samlede limit
- Gælder kun for eksportleverancer med kredittider på op til 180 dages kredit
- Dækker et eventuelt tab fratrukket virksomhedens og kreditforsikringsselskabets selvrisiko.
Pris & omkostning
Quota share
- Præmien fastsættes efter landekategori og er hhv. 0,9 % af omsætningen for de bedste lande og 1,4 % for de mest risikable lande
- Selvrisikoen er på 15 %.
Top-up
- Præmien er 0,5 % i alle landekategorier, dog min. den samme præmiesats, som er gældende under den almindelige police. Beregnes af den forholdsmæssige andel af omsætningen
- Selvrisikoen er som på standardpolicen med kreditforsikringsselskabet.
Link
Liste over lande omfattet af genforsikring
Udbyder: Eksport Kredit Fonden
Adresse: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø
Telefon: +45 35 46 26 00
Email:
ekf@ekf.dk Web:
http://www.ekf.dk/
Eksport Kredit Fonden (EKF) er Danmarks eksportkredit, og en selvstændig forvaltningsenhed, ejet og garanteret af den danske stat, men drevet som en moderne finansiel virksomhed. Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf.
Konkret bistår EKF danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark ved bl.a. at hjælpe med at tilvejebringe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
EKF assisterer såvel store som små virksomheder, og har ligeledes mulighederne for at skræddersy specifikke løsninger, der passer til den enkelte virksomheds behov. Uanset virksomhedens størrelse forudsætter involvering af EKF, at virksomheden enten er eksportør eller underleverandør til eksport.
Overordnet set assisterer EKF danske virksomheder på tre hovedområder:
- Formidling af drifts- og anlægsfinansiering af den enkelte virksomhed og dens forretninger
- Etablering af sikkerhed for betalinger
- Formidling af køberfinansiering med henblik på realisering af eksportforretninger.
Indenfor hvert af de tre områder udbyder EKF en række relevante produkter/garantier/kautioner m.m. Produkterne kan enten anvendes isoleret og/eller i kombination.
EKF involveres, inden at kontraktforhandlingerne er fuldendt, og kan indgå som et ikke uvæsentligt forhandlingselement i processen.