Eksportlån (ELO)
Fordele
- Adgang til lånefinansiering af store projekter med lange løbetider
- Eksportøren påtager sig ingen finansieringsrisici
- Finansiering af køberkredit.
Krav & vilkår
- Forbeholdt virksomheder inden for alle brancher og alle størrelser at ansøge
- Ingen beløbsgrænser for lånebeløbet. Dog afviser nogle banker at medvirke, hvis lånebeløbet er begrænset
- Samlet låneramme på 3 mia.kr.
- Kan udstedes i forskellige valuta
- Løbetid på 2 - 15 år. Maksimalt 18 år, hvis projektet vedrører vedvarende energi og vandforsyning
- Lånet formidles via bank, og tager udgangspunkt i bankens lånevilkår
- Oprettelse af eksportgaranti sammen med lånet påkrævet for at reducere risici
- Dækker kommercielle og politiske risici
- Op til 95 % dækning af de kommercielle og de politiske risici. Bankens selvrisiko er derfor på minimum 5 % af de kommercielle og de politiske risici.
Pris & omkostning
- Eksportlånet ydes med variabel eller fast rente. Renter og vilkår fastsættes på markedsvilkår og varierer fra sag til sag, men afhænger af lånets løbetid, lånebeløbet og lånets valuta.
Udbyder: Eksport Kredit Fonden
Adresse: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø
Telefon: +45 35 46 26 00
Email:
ekf@ekf.dk Web:
http://www.ekf.dk/
Eksport Kredit Fonden (EKF) er Danmarks eksportkredit, og en selvstændig forvaltningsenhed, ejet og garanteret af den danske stat, men drevet som en moderne finansiel virksomhed. Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf.
Konkret bistår EKF danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark ved bl.a. at hjælpe med at tilvejebringe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
EKF assisterer såvel store som små virksomheder, og har ligeledes mulighederne for at skræddersy specifikke løsninger, der passer til den enkelte virksomheds behov. Uanset virksomhedens størrelse forudsætter involvering af EKF, at virksomheden enten er eksportør eller underleverandør til eksport.
Overordnet set assisterer EKF danske virksomheder på tre hovedområder:
- Formidling af drifts- og anlægsfinansiering af den enkelte virksomhed og dens forretninger
- Etablering af sikkerhed for betalinger
- Formidling af køberfinansiering med henblik på realisering af eksportforretninger.
Indenfor hvert af de tre områder udbyder EKF en række relevante produkter/garantier/kautioner m.m. Produkterne kan enten anvendes isoleret og/eller i kombination.
EKF involveres, inden at kontraktforhandlingerne er fuldendt, og kan indgå som et ikke uvæsentligt forhandlingselement i processen.