Sælgerkreditgaranti
Fordele
- Giver virksomheden mulighed for at tilbyde køber lang kredittid uden involvering af virksomhedens bankforbindelse
- Sikrer virksomheden mod købers manglende betaling
- Finansieringsløsningen kan anvendes som salgsparameter og giver virksomheden mulighed for udvidelse af eksportmarkeder til fjerntliggende lande.
Krav & vilkår
- Forbeholdt eksporterende virksomheder, der giver en kunde i udlandet kredit i mindst et halvt år (181 dage)
- Ingen begrænsninger på garantiens størrelse
- Løbetid op til 8,5 år i højindkomstlande, jf. OECD's definition, og op til 10 år i alle andre lande
- Er køberen fra et OECD-land, og overstiger ordren fem millioner euro, skal kredittiden minimum være to år. Er kunden ikke fra et OECD-land, er der ingen begrænsninger
- Minimum 15 % forudbetaling af ordrebeløbet ved løbetider over et år
- Kreditten udformes som et serielån med lige store afdrag, der er tillagt løbende renter
- Dækker kommercielle og politiske risici
- Maksimalt 90 % dækning. Virksomheden har derfor en selvrisiko på 10 %.
Pris & omkostning
- Præmie for udstedelse af sælgerkreditgaranti. Fastsættes ud fra køberens kreditværdighed, de politiske forhold og kredittens løbetid. Den billigste kreditgaranti koster 0,2 % p.a. I andre tilfælde ligger præmien omkring 2,0 % p.a.
Udbyder: Eksport Kredit Fonden
Adresse: Lautrupsgade 11, 2100 København Ø
Telefon: +45 35 46 26 00
Email:
ekf@ekf.dk Web:
http://www.ekf.dk/
Eksport Kredit Fonden (EKF) er Danmarks eksportkredit, og en selvstændig forvaltningsenhed, ejet og garanteret af den danske stat, men drevet som en moderne finansiel virksomhed. Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf.
Konkret bistår EKF danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark ved bl.a. at hjælpe med at tilvejebringe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
EKF assisterer såvel store som små virksomheder, og har ligeledes mulighederne for at skræddersy specifikke løsninger, der passer til den enkelte virksomheds behov. Uanset virksomhedens størrelse forudsætter involvering af EKF, at virksomheden enten er eksportør eller underleverandør til eksport.
Overordnet set assisterer EKF danske virksomheder på tre hovedområder:
- Formidling af drifts- og anlægsfinansiering af den enkelte virksomhed og dens forretninger
- Etablering af sikkerhed for betalinger
- Formidling af køberfinansiering med henblik på realisering af eksportforretninger.
Indenfor hvert af de tre områder udbyder EKF en række relevante produkter/garantier/kautioner m.m. Produkterne kan enten anvendes isoleret og/eller i kombination.
EKF involveres, inden at kontraktforhandlingerne er fuldendt, og kan indgå som et ikke uvæsentligt forhandlingselement i processen.