Quick Guide


Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.

Portalen er bygget op om fire menupunkter:
  • Finansieringsbehov- og løsninger
  • Særlige behov og løsninger
  • Udbydere
  • Værktøjskasse.
Finansieringsbehov- og løsninger er opdelt i:
  • Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
  • Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under særlige behov og løsninger berøres forskellige særegne behov for den maritime industri, herunder støtte- og tilskudsordninger, skibsfinansiering, retrofitfinansiering etc., samt anvises vejledende løsningsforslag. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.

Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.

Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.

Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.

Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.

Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.

Skibsfinansiering


Normalvis vil finansieringen af nybygninger eller reperations- eller ombygningsarbejder på eksisterende skibe arrangeres af rederen selv. Det er dog naturligt, at danske værfter er behjælpelig med at anvise mulige finansielle løsninger, der kan sikre ordren på danske hænder, og ikke til udenlandske konkurrenter.

Det vil sjældent være værftet, der finansierer skibet efter aflevering til rederen. Det ses kun i de tilfælde, hvor et værft har igangsat byggeri af et skib på spekulativ basis, eller har besluttet at færdiggøre et kontraheret skib, som rederen efterfølgende har annulleret kontrakten på, og hvor værftet efter færdiggørelse placerer skibet i eget rederi i håb om et efterfølgende salg.

I det følgende gives kortfattede anvisninger på, hvordan finansiering af nybygninger, byggefinansiering, og finansieringen af reparations- og ombygningsarbejder tilvejebringes. Der gås ikke i detaljer om væsentlige forhold såsom kommerciel kontrakt, teknisk rådgivning, forsikringsforhold, ejerforhold, skattemæssige forhold etc. Der nævnes desuden nogle muligheder, som kan opnås ved skibsbygning i Danmark. Endvidere henvises der til en model, der både kan finde anvendelse i forbindelse med investeringer i nybygninger og/eller retrofitting.

Download

 Skibsinvesteringsmodel ved Klaus Gregersen    pdf-logo Vejledning - brugen af skibsinvesteringsmodel 
   

Nybygninger
Byggefinansiering
Reparations- og ombygningsarbejder




Symfonivej 18, 2730 Herlev, Tlf.: 33 13 24 16 | E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 Danske Maritime  |  Retrofitting  |   |Disclaimer  |  Kontakt