Quick Guide


Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.

Portalen er bygget op om fire menupunkter:
  • Finansieringsbehov- og løsninger
  • Særlige behov og løsninger
  • Udbydere
  • Værktøjskasse.
Finansieringsbehov- og løsninger er opdelt i:
  • Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
  • Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under særlige behov og løsninger berøres forskellige særegne behov for den maritime industri, herunder støtte- og tilskudsordninger, skibsfinansiering, retrofitfinansiering etc., samt anvises vejledende løsningsforslag. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.

Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.

Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.

Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.

Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.

Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.

Finansiering af retrofitting


De vanskelige finansieringsvilkår for den maritime industri, særligt de mindre solide industrivirksomheder og redere udgør en væsentlig barriere for udbredelsen af retrofitting. I det følgende skal nævnes nogle af de tilgængelige finansieringskilder samt alternative finansieringsmodeller i markedet, idet det skal påpeges, at der er stor forskel på kompleksitet (kontraktvilkår og omkostninger), tilgængelighed, hurtighed hvormed finansiering kan etableres etc.

Det bemærkes, at rederen ligeledes kan tilvejebringe traditionel finansiering via dennes normale bankforbindelse. Det vil være naturligt om, rederen indledningsvis afdækker denne finansieringsmulighed, da den oftest er hurtigst, billigst og nemmest at gennemføre. Denne finansieringsmulighed behandles dog ikke det følgende.
 

Hvorfor retrofitting? 

Overordnet set kan bevæggrundene for retrofitting inddeles i følgende:
  • Besparelse - Reduktion af brændselsforbrug ved retrofitting af skrog, motorer og propeller, bemaling af bund etc.;
  • Lovmæssige krav/nye regler – Efterleve IMO’s krav til reduktion af miljømæssig påvirkning såsom reduceret udledning af NOx og SOx, krav om håndtering af ballastvand etc.; og
  • Opgradering af typisk ældre skibe med nyt udstyr, således at de opnår en økonomisk og fysisk forlænget levetid.
For yderligere information om de primære bevæggrunde se præsentation nedenfor. Foruden at behandle mulighederne for brændstofsøkonomiske besparelser og efterlevelse af nye krav og regler, omfatter præsentationen også en række beregninger af kapital-, drifts- og bunkeromkostninger for visse skibstyper.

Nedenfor følger ligeledes en skibsinvesteringsmodel, der også kan finde anvendelse i forbindelse med investeringer i retrofitting.  

 

Baggrundsbeskrivelse

Inden finanskrisen indtraf i 2008 var beordringen af nye skibe stor. Alene i årene 2006-2007 var beordringen op til tre gange større end i et normalt år. Rederne foretrak skibe, der kunne sejle hurtigt (især for containerskibe hvis kapacitet samtidig konstant søgtes udvidet), således at anløbstider kunne holdes uanset vejrlig og andre forhold. Tilsvarende kunne rederne have en fordel i spotmarkedet ved at kunne nå afskibningsdestinationen først.

Med finanskrisen og den deraf følgende lavere vækst i efterspørgslen af varer på den ene side og et stadigt stigende udbud af tonnage samt stigende oliepriser på den anden side faldt skibenes indtjening betragteligt, og mange skibe blev oplagt, da de ikke kunne finde beskæftigelse. Reaktionen fra rederne var dels at annullere nybygninger om muligt, dels at ændre ordren til nye skibstyper, der var mere effektive og miljøvenlige med nye skrogdesigns, nyt udstyr og nye motorer til alternative brændstoffer (gas). Denne udvikling førte blandt andet til en ny generation af ECO skibe, der havde en større kapacitet og som sejlede med lavere fart, hvorved udgiften pr. sømil pr. transporteret enhed reduceredes betydeligt (op til 20-30 %).

For de skibe, der allerede var leveret og var i drift, fik rederne nu mulighed for at reducere farten og dermed at opnå betydelige brændstofbesparelser. De maritime udstyrs- og serviceleverandører udviklede nye komponenter til blandt andet motorer, således at motoren blev retrofittet til et andet lay-out og dermed optimeret til lavere fart. Samtidig udvikledes nye propeller design, der yderligere optimerede brændstofforbruget. På lignende vis udviklede andre leverandører til den maritime industri nye produkter, der dels havde indflydelse på skibets effektivitet, dels på at reducere de miljømæssige påvirkninger samt udstyr til at øge sikkerheden generelt. Her kan eksempelvis nævnes nye bundmalinger uden indhold af miljøskadelige stoffer, der gav skibet et bedre glid i vandet, montering af nye skrogdele (bulbs) m.m.

Internationale organisationer, såsom IMO, udarbejder og implementerer løbende nye retningslinjer og standarder for den maritime industri, for at sikre at skibene opererer på ens sikkerheds- og miljømæssige vilkår samt at nybygninger løbende skal opfylde et krav om reduceret miljøpåvirkning. Som eksempler kan nævnes krav om reduktion af udledning af NOx og SOx etc., og behandling af ballastvand.

Finanskrisen medførte, at redernes bonitet blev forringet som følge af lavere rater, stigende omkostninger og dermed ringere indtjening. Endvidere medførte den ekstra tonnage, der kom på markedet som følge af den høje nybygningsaktivitet i perioden 2005-2008, at mange skibe blev oplagt med faldende priser på både beordrede nybygninger og den sejlende flåde til følge. Banker og finansieringsinstitutter måtte nedskrive værdien af deres sikkerhed for lån i skibe betragteligt. Som konsekvens blev det endog meget svært om ikke umuligt for de økonomisk svageste redere at tilvejebringe finansiering til retrofitting af deres eksisterende flåde, således at den kunne blive konkurrencedygtig i markedet. De økonomisk bedrestillede redere havde ikke problemer med at få finansieret retrofitting, idet de entne finansierede med egne midler eller tilvejebragte finansiering via deres traditionelle skibsfinansieringsinstitutter. Det rejste en række spørgsmål blandt redere og udstyrsleverandører: Hvorledes kan de forventede besparelser medvirke til finansieringen af investeringen i retrofitting? For mange typer udstyr var tilbagebetalingstiden 1-3 år afhængig af formål og sejlmønster. Samtidig reducerede de stigende brændstofpriser tilbagebetalingstiden løbende. For mange redere var det derfor et spørgsmål om at iværksætte retrofitting hurtigst muligt. Der var dog mange, der ikke havde mulighed for at finansiere udstyret, selvom gevinsten var evident såsom hurtige besparelser, mere konkurrencedygtig i markedet, bedre udstyrsniveau etc. og efter en kort pay-back periode ville hele besparelsen gå i ”rederens lomme”. De samme gevinster ville tilsvarende være en fordel for de banker og finansieringsinstitutter, der havde udestående lån til skibene, idet rederens evne til at servicere lånet ville øges. Da bankerne og andre skibsfinansierings institutter var yderst pressede økonomisk på grund af mange nedvurderinger af skibe til lavere markedsværdi og dermed reduktion af værdien af pant i sikkerhederne, var der ikke tilstrækkelig villighed til nye udlån til retrofitting. 



Symfonivej 18, 2730 Herlev, Tlf.: 33 13 24 16 | E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 Danske Maritime  |  Retrofitting  |   |Disclaimer  |  Kontakt