Quick Guide


Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.

Portalen er bygget op om fire menupunkter:
  • Finansieringsbehov- og løsninger
  • Særlige behov og løsninger
  • Udbydere
  • Værktøjskasse.
Finansieringsbehov- og løsninger er opdelt i:
  • Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
  • Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under særlige behov og løsninger berøres forskellige særegne behov for den maritime industri, herunder støtte- og tilskudsordninger, skibsfinansiering, retrofitfinansiering etc., samt anvises vejledende løsningsforslag. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.

Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.

Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.

Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.

Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.

Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.

Vækstlån


Fordele
  • Lånet giver virksomheden adgang til finansiering af vækstplaner og/eller generationskifter m.m. F.eks. investering i nye produktionsfaciliteter, opdyrkning af nye markeder i og uden for DK, overtagelse og videreudvikling af etableret virksomhed.
Krav & vilkår
  • Lånet ydes direkte til virksomheden, og skal som udgangspunkt indgå i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån og/eller kreditter fra virksomhedens bank eller et andet finansieringsinstitut
  • Lånebeløb minimum to mio. kr.
  • Lånet efterstilles anden lånefinansiering
  • Der skal stilles sikkerhed for lånet
  • Lånet bevilliges direkte af VF
  • Målrettet SMV'er
  • Indfrielse af lånet inden for de første 24 måneder medfører, at låntager skal betale alle renter – både tilskrevne og ikke-tilskrevne – for hele perioden
  • Indfrielse efter de første 24 måneder medfører, at virksomheden kun skal betale de renter, som allerede er tilskrevet
  • Løbetiden på lånet følger som udgangspunkt aktivernes forventede levetid.
Pris & omkostning
  • Prisen består af: et etableringsgebyr på 40.000 kr. + 0,5% af lånebeløbet, ekskl. udgifter til etablering af sikkerheder og sikringsakter og en individuelt fastsat rente, som typisk er et par procentpoint højere end bankrenten, fordi vækstlånet dækker en højere risiko. Renten fastsættes efter en grundig kredit- og risikovurdering.
Kombination
Lånet ydes som supplerende finansiering til lån og/eller kreditter fra virksomhedens bank eller et andet finansieringsinstitut.
Udbyder: Vækstfonden
Adresse: Strandvejen 104A, 2900 Hellerup
Telefon: +45 35 29 86 00
Email: vf@vf.dk
Web: http://vf.dk/
Kontaktdetaljer:
Kontakt: Afd. for lån og kautioner
Telefon: +45 35 29 86 00
Email: laan@vf.dk
Web: http://vf.dk/saadan-goer-vi/vaekstlaan.aspx

Vækstfonden (VF) er en statslig finansieringsfond, der investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter.

VF har ikke et særligt sektorfokus.

VF har tre hovedindsatsområder:
  • Investeringer i private fonde i samarbejde med private investorer, hvorved Vækstfondens kapital fungerer som løftestang for markedet
  • Investeringer i opstartsvirksomheder i samarbejde med private investorer og/eller andre offentlige aktører og
  • Lån og kautioner til etablerede SMV’er.
Foruden ovennævnte hovedindsatsområder forestår VF ligeledes forvaltningen af Danmarks Grønne Investeringsfond

VF kan finansiere alle typer af forretningsudvikling, enten direkte eller gennem samarbejdspartnere. Løsningen afhænger af den enkelte virksomhed, dens udfordringer og kapitalbehov. Nedenfor er listet nogle af de situationer, hvor VF kan indtræde:
  • Køb af virksomhed og ejerskifte
  • Fornyelse af produktion
  • Udvidelse af forretning
  • Vækst på nye markeder
  • Grøn og effektiv omstilling
  • Etablering af virksomhed
  • Adgang til nye investorer.



Symfonivej 18, 2730 Herlev, Tlf.: 33 13 24 16 | E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 Danske Maritime  |  Retrofitting  |   |Disclaimer  |  Kontakt