Quick Guide


Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.

Portalen er bygget op om fire menupunkter:
  • Finansieringsbehov- og løsninger
  • Særlige behov og løsninger
  • Udbydere
  • Værktøjskasse.
Finansieringsbehov- og løsninger er opdelt i:
  • Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
  • Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under særlige behov og løsninger berøres forskellige særegne behov for den maritime industri, herunder støtte- og tilskudsordninger, skibsfinansiering, retrofitfinansiering etc., samt anvises vejledende løsningsforslag. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.

Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.

Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.

Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.

Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.

Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.

Kapitalfonde og investeringsselskaber


Blandt ejere af SMVer kan evt. efterspørgsel efter risikovillig kapital kombineret med tilførsel af kompetencer som f. eks. ledelse, internationalisering, finansiel styring, salg- og markedsføring m.m. tilføres i gennem kapitalfonde og investeringsselskaber.

De seneste år er der etableret en række forskellige kapitalfonde og investeringsselskaber, der i stadig større udstrækning er specialiseret inden for specielle segmenter, som kan være defineret ud fra f.eks. geografi, størrelse, mulighed for ejerandel, virksomhedens udviklingsstadie og branche, herunder danske industrivirksomheder. Fondene og selskaberne varierer meget i deres strategi og mandat.

Foruden kapital i form af egen- og/eller mezzaninkapital, tilfører kapitalfondene og investeringsselskaberne også viden, erfaring, netværk og tid til virksomheden, der kan være relevant i en eller flere af følgende situationer: 
  • Større anlægsinvesteringer
  • Organisk vækst
  • Generationsskifte
  • Strategiske opkøb
  • Virksomhedskøb
  • Etablering i udlandet.
Kapitalfondenes og investeringsselskabernes fokus er typisk at udøve aktivt ejerskab som majoritetsaktionær med fuld kontrol over strategiske beslutninger i større, modne virksomheder med en omsætning på mellem 25-500 mio.kr., og for en periode på mellem 3-7 år.

Nedenfor anvises en række tilgængelige kapitalfonde og investeringsselskaber, der investerer bredt indenfor fremstillingssektoren i Danmark, herunder maritime industrivirksomheder. Listen over kapitalfonde og investeringsselskab udvides løbende.

På den danske brancheorganisation for venture- og kapitalfonde samt business angels, DVCAs hjemmeside findes en søgefunktion, hvormed virksomheder der søger kapital, kan identificere andre relevante kapitalfonde og investeringsselskaber. Der linkes til søgefunktionen nedenfor.


Link



Symfonivej 18, 2730 Herlev, Tlf.: 33 13 24 16 | E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 Danske Maritime  |  Retrofitting  |   |Disclaimer  |  Kontakt