Quick Guide
Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.
Portalen er bygget op om fire menupunkter:
- Finansieringsbehov- og løsninger
- Særlige behov og løsninger
- Udbydere
- Værktøjskasse.
- Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
- Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.
Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.
Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.
Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.
Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.
Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.
Erhvervs- og anlægslån
| I forbindelse med finansieringen af større eller mindre anlægsinvesteringer, kan virksomheden have behov for at optage større lån, end det er muligt indenfor realkredittens rammer. I det tilfælde, kan virksomhedens behov for supplerende finansiering dækkes via dennes normale bankforbindelse eller andre finansieringsselskaber. Når virksomheden skal investere i anlægsaktiver, er investeringen forholdsvis stor, og vil derfor ofte være et for stort træk på virksomhedens drifts- og kassekredit. Alternativt kan anlægsinvesteringen finansieres gennem pengeinstitutter eller andre finansieringsselskaber ved optagelse af et langfristet lån i form af erhvervs- og anlægslån. I de fleste tilfælde tilbydes disse lån til en lavere rentesats end for drifts- og kassekreditten. Hvis lånebehovet er specielt stort, kan det være, at flere pengeinstitutter eller finansieringsselskaber går sammen om at yde lånet (syndikering) for at fordele risikoen. Lånene forekommer i forskellige former, og optages med enten fast eller variabel rente. Modsat realkreditlån kan virksomhedens bankforbindelse typisk finansiere virksomhedens nye investeringer med op til 100%. Der kan dog være sat grænser for et pengeinstituts eller finansieringsselskabs maksimale udlånsgrænse overfor enkelte kunder i forhold til den samlede balance. I nogle tilfælde er det pengeinstituttet eller finansieringsselskabet selv, som fastsætter grænserne, i andre tilfælde kan det være et lands lovgivning eller centralbank, som gør det. Lånene kan optages i DKK eller i anden valuta. Har virksomheden regelmæssige indbetalinger i fremmed valuta, kan et anlægslån i samme valuta minimere kursrisikoen, og dermed indgå som led i virksomhedens finanspolitik, herunder valutastyring. Ofte er det en fordel at finansiere aktiver, der har lang levetid, med langfristede lån. Lånets løbetid bør således som minimum svare til aktivets levetid. Det giver større sikkerhed i forbindelse med finansieringen og belaster ikke den daglige likviditet på drifts- og kassekreditten. Alle pengeinstitutter råder i dag over en erhvervsafdeling, der kan bevilge anlægs- og erhvervslån til danske maritime industrivirksomheder. Tilsvarende eksisterer der også en række finansieringsselskaber, der ligeledes vil kunne bistå virksomheder med langfristet lånefinansiering. Nedenfor anvises kontaktoplysninger på hhv. Danske Bank og Nordea. I det omfang virksomheden ikke kan stille tilstrækkelige sikkerheder, og derfor har begrænsede muligheder for at opnå anlægslån- og erhvervslån i gennem virksomhedens bankforbindelse eller andet finansieringsselskab, tilbyder Eksport Kredit Fonden (EKF) og Vækstfonden (VF), begge danske statsejede finansieringsfonde, at kautionere og/eller garantere for virksomhedens låntagning på forskellige måder. EU's program for virksomheders konkurrenceevne og SMVer (COSME 2014-2020) kan ligeledes være relevant, da programmet bl.a. skal sikre bedre adgang til kapital via oprettelse af to typer finansielle instrumenter: en lånegaranti facilitet; og en egenkapital facilitet. Instrumenterne varetages af Den Europæiske Investeringsfond (EIF), og danske pengeinstitutter, finansieringsselskaber m.fl. har mulighed for at ansøge EIF om at blive formidlere, og dermed supplere deres egne produktsortimenter med EU-midler. Såvel VF som Nordea er godkendt som formidlere af instrumenterne. VF i form af en vækstkaution, og Nordea i form af låneprodukter på attraktive vilkår til at understøtte innovative danske virksomheder. Det kunne være relevante og supplerende alternativer. |
Vilkår en virksomhed bør overveje i forbindelse med etablering af erhvervs- og anlægslånDer er en række vilkår, som virksomheden bør overveje i forbindelse med etablering af erhvervs- og anlægslån. I modsætning til realkreditlån, kan virksomhedens bankforbindelse og/eller finansieringsselskab opsige virksomhedens erhvervsengagement med kort varsel. Selvom der ikke foreligger misligholdelse fra virksomhedens side, er opsigelse mulig, hvis pengeinstituttet eller finansieringsselskabet har indsat en bestemmelse herom enten i de almindelige forretningsvilkår eller i selve lånedokumentet. Typisk vil virksomhedens misligholdelse af en låneaftale give pengeinstituttet eller finansieringsselskabet mulighed for at ophæve det totale engagement.Sikkerheden afhænger af virksomhedens indtjening og kapitalforhold, herunder virksomhedens likviditet og soliditet. I det omfang virksomhedens forhandlingsposition tillader det, bør virksomheden sikre sig, at den sikkerhed der stilles alene er afgrænset til selve aktivet, og ikke er altomfattende. Dersom dette ikke er muligt i kraft af en virksomheds svage forhandlingsposition, anbefales det, at virksomheden efterfølgende og i takt med en bedring af virksomhedens økonomi, forsøger at genforhandle vilkårene for og de konkrete krav til sikkerhed for låneengagementet. Selvom der ikke foreligger misligholdelse fra virksomhedens side, er opsigelse mulig, hvis pengeinstituttet eller finansieringsselskabet har indsat en bestemmelse herom enten i de almindelige forretningsvilkår eller i selve lånedokumentet. Det bevirker bl.a., at virksomhedens bankforbindelse og/eller finansieringsselskab kan opsige virksomhedens erhvervsengagement med kort varsel. Foruden lånets rente- og afviklingsvilkår samt løbetid, bør virksomheden ligeledes overveje kravene til sikkerhedsstillelse, øvrige kreditvilkår herunder covenants, og egenfinansiering. Sikkerheden afhænger af virksomhedens indtjening og kapitalforhold, herunder virksomhedens likviditet og soliditet. Covenants anvendes af pengeinstitutter og andre finansieringsselskaber med det formål at mindske usikkerhed og dermed risiko. Covenants forekommer som finansielle nøgletal, eller som et ikke-finansielt mål. Almindeligt forekommende finansielle covenants omfatter krav til en virksomheds rentedækningsgrad, gældsandel, soliditet m.m. Almindeligt forekommende ikke-finansielle covenants omfatter ændringer i ejerskabsstruktur, forbud mod at optage andre kreditter eller pantsætning, samt cross default (hvis noget andet pengeinstitut eller finansieringsselskab opsiger dennes kredit og/eller lån til låntageren, kan alle kreditter og lån forfalde). For låntageren kan covenants dermed udgøre en ikke uvæsentlig begrænsning i friheden at træffe beslutninger, og usikkerhed om virksomhedens finansiering på kort og lang sigt. |
|
|
|
