Valutaoption
Virksomheden kan afdække en valutarisiko i tilbudsperioden via køb af en put option hos dennes bank forbindelse. Herved erhverver virksomheden en ret men ikke pligt til at sælge et aftalt valutabeløb til en given kurs på et givent tidspunkt (forfaldsdagen). Sælgeren af en option har udelukkende en forpligtelse.
Det er vigtigt, at der ikke er pligt til at købe eller at sælge valuta, da et tilbud ofte ikke udmøntes i en kontrakt, hvorfor der ikke altid følger en betaling med.
Prisen for en option kaldes præmie og udtrykkes i basispunkter. For køberen af en option er præmiebetalingen den eneste ”risiko”. Derimod har sælgeren af en option altid en teoretisk, ubegrænset risiko, men til gengæld modtager sælgeren altid præmien.
En option er en relativ dyr løsning (for USD har præmien på en option været op til 8,5 % p.a.). Præmien (prisen på optionen) afhænger af en række faktorer:
- valutaens markedsværdi (spotkursen på det underliggende valutakryds);
- optionens aftalekurs (strikekursen);
- markedets forventning til kursudsving i det underliggende valutakryds (volatilitet);
- tidsperioden (tiden til udløb);
- markedsrenter i valutakrydsets to pågældende valutaer.
Skulle virksomheden ende med ikke at opnå kontrakt, kan virksomheden vælge at udnytte optionen alligevel, idet banken så afregner et positivt kursudsving overfor virksomheden. Herved kan den gennemsnitlige optionspræmie reduceres, hvis instrumentet benyttes i større udstrækning.
Yderligere information om anvendelsen af valutaoptioner, herunder priser og vilkår kan fås ved henvendelse til virksomhedens bankforbindelse. Nedenfor er anvist kontaktoplysninger på hhv. Danske Bank og Nordea.