Quick Guide


Det følgende indeholder en kort vejledning i brugen af finansieringsportalen.

Portalen er bygget op om fire menupunkter:
  • Finansieringsbehov- og løsninger
  • Særlige behov og løsninger
  • Udbydere
  • Værktøjskasse.
Finansieringsbehov- og løsninger er opdelt i:
  • Enkeltforretninger, der med udgangspunktet i fire perioder: tilbudsperiode, oparbejdningsperiode, kreditperiode og produktgarantiperiode, beskriver problemstillinger og forhold, der kan relateres til finansiering af kommercielle forretninger på virksomhedens hjemmemarked og eksportforretninger, samt anviser løsninger på samme. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
  • Generelt, der tilsvarende beskriver problemstillinger og forhold af mere generel karakter såsom finansiering af anlæg, drift, forskning- og udvikling, internationalisering samt kapitaludvidelser. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.
Under særlige behov og løsninger berøres forskellige særegne behov for den maritime industri, herunder støtte- og tilskudsordninger, skibsfinansiering, retrofitfinansiering etc., samt anvises vejledende løsningsforslag. Foruden anvisning af løsninger, henvises der til relevante udbydere af finansiering og en samling af anvendelige og relevante hjælpeværktøjer.

Under udbydere præsenteres kort de forskellige udbydere (udvalgte pengeinstitutter, kreditforsikringsselskaber, udbydere af støtte- og tilskudsordninger m.fl.) med angivelse af relevante kontaktoplysninger.

Under værktøjskassen findes en række nyttige og letanvendelige værktøjer i form af beregningsmodeller, præsentationer, skabeloner, forslag til garantitekster, litteraturhenvisninger m.m. Disse værktøjer kan frit downloades af brugerne af finansieringsportalen.

Endelig indeholder finansieringsportalen en søgefunktion, således at brugerne har en ekstra mulighed for at finde frem til et ønsket emne.

Det er tanken, at finansieringsportalen skal kunne anvendes både til generel uddannelse omkring finansiering og som en quick guide til søgning af løsning på et specifikt spørgsmål.

Det er vigtigt, at brugerne løbende informerer Danske Maritime om nye finansieringstiltag, ændringer i de eksisterende løsninger og/eller om ønsker til yderligere emner af generel interesse, der kan sikre, at finansieringsportalen holdes opdateret og giver brugerne hurtig adgang til relevant information. Via henvisninger til de forskellige udbydere sikrer Danske Maritime, at information om udbydernes løsninger holdes opdateret.

Valutaoption


Virksomheden kan afdække en valutarisiko via en option hos sin bankforbindelse. Herved erhverver virksomheden en ret, men ikke pligt til at levere/modtage valuta til en given kurs på et givent tidspunkt. Hvis dagskursen er højere på betalingstidspunktet end optionskursen (ved salg), vælger virksomheden at sælge valutaen til banken til den højere markedskurs og altså med en gevinst i forhold til optionskursen. Hvis dagskursen er lavere end optionskursen (ved salg), vælger virksomheden at gøre brug af valutaoptionen. Samme metodik gælder (med modsat fortegn) for køb af valuta på option.

Ved indgåelse af en valutaoption betaler virksomheden en præmie (en pris) til dennes bankforbindelse. Præmien udtrykkes i basispunkter, og for køberen af en option er præmiebetalingen den eneste ”risiko”. Derimod har sælgeren af en option altid en teoretisk, ubegrænset risiko, men til gengæld modtager sælgeren altid præmien. En option er en relativ dyr løsning (for USD har præmien på en option været op til 8,5 % p.a.). Præmien (prisen på optionen) afhænger af en række faktorer:
  • valutaens markedsværdi (spotkursen på det underliggende valutakryds)
  • optionens aftalekurs (strikekursen)
  • markedets forventning til kursudsving i det underliggende valutakryds (volatilitet)
  • tidsperioden (tiden til udløb)
  • markedsrenter i valutakrydsets to pågældende valutaer.
Det er vigtigt, at der ikke er pligt til at levere valuta, da virksomheden herved kan udnytte en positiv kursudvikling til egen fordel. Herved kan den gennemsnitlige optionspræmie blive reduceret, hvis instrumentet benyttes i større udstrækning. 

Yderligere information om anvendelsen af valutaoptioner, herunder priser og vilkår, kan fås ved henvendelse til virksomhedens bankforbindelse. Nedenfor er anvist kontaktoplysninger på hhv. Danske Bank og Nordea.



Symfonivej 18, 2730 Herlev, Tlf.: 33 13 24 16 | E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 Danske Maritime  |  Retrofitting  |   |Disclaimer  |  Kontakt