Betingede garantier
Der eksisterer mange udformninger og strukturer af garantier. De bedste, set med virksomhedens øjne, er betingede garantier, hvor en strid om, hvorvidt virksomheden har misligholdt sin kontraktlige forpligtelse, skal afprøves ved domstolene/voldgift, inden der kan ske træk under garantien.
Betingede garantier (no payment unless) er at anbefale for virksomheden idet, den udstedende bank altid vil anmode virksomheden om accept, før der sker betaling under garantien. Såfremt virksomheden gør indsigelser, sker der ikke træk på garantien og betalingen til køber gennemføres ikke før, at køberen kan underbygge det fremsatte krav om betaling med en endelig doms- eller voldgiftskendelse. Denne garantiform kaldes derfor også garanti med retsklausul.